Den store Gildesal...

-til hverdag og fest!

"Gildesalen" er fra midt i 70'erne, og blev omkring år 2000 reduceret for at lave plads til sengepladser i små lejligheder / familieværelser.

Lejemålet består af 30 sengepladser - fordelt på 3 stk. familieværelser. Der er 2 køjesenge i stueplan, samt hems i ståhøjde med yderligere 2 køjesenge. Udover familieværelserne er der to mindre værelser til hhv. 2 og 4 personer.

Der er dyner og puder i alle senge. Husk at medbringe linned og lagner.

Hvert familieværelse indeholder toilet med håndvask samt minikøkken med 2 kogeplader, mini-ovn og køleskab. Der er service til 8 personer i hver lejlighed.

Gildesalen indeholder plads til ca. 50 personer, og der er borde og stole til alle. Der er udsigt fra salen mod haven og Limfjorden - og mod syd-øst er der adgang til et gårdanlæg med bord og bænke, så der er mulighed for at spise udendørs og grille.

Da køkkenfaciliteterne ikke er de store, kan der med fordel bestilles hel- eller delvis forplejning - eller festmenu.

Bad og ekstra toiletfaciliteter består af 3 toiletter, 2 håndvaske samt 2x2 brusere.

Desuden kan alle campingpladsens faciliteter bruges!

Det er PT ikke muligt at booke gildesalen online.